Den Opmærksomme Samtale by CfK - Konfliktløsning published on 2021-02-09T10:20:57Z Konflikter er uundgåelige. Faktisk kan konflikter – hvis løst ordentligt – skabe forandringer til det bedre. Konflikter bør derfor ikke undgås. Men de skal tackles rigtigt. Det handler grundbogen ’Konflikt & Kontakt’ om. Den er her i starten af 2021 udkommet i sin fjerde udgave – en udgave, der er blevet gennemskrevet og gjort up-to-date. Det er 14 år siden at de to forfattere – Else Hammerich og Kirsten Frydensberg – udgav bogen første gang. Denne gang som nu på forlaget Hovedland. Begge har i årevis arbejdet som mæglere for Center for Konfliktløsning, som Else Hammerich var med til at stifte tilbage i 1994. Simon Kratholm Ankjærg aarder journalist og forfatter og gik for over tyve år siden på Center for Konfliktløsnings grunduddannelse for unge. Han har besøgt nu 83-årige Else Hammerich for at for at tale om noget af det centrale indhold i bogen – og i konfliktløsningen. Dette er den første af to podcasts. Den vil omhandle det, der i bogen kaldes den opmærksomme samtale og som er det, der foregår, når man eksempelvis bliver kontaktet af en ven, en kollega, en bekendt eller andet, som oplever en eller anden form for konflikt. Genre Learning